Som skrevet står i titlen: Ja, hvad er forbindelsen?
Læs herunder!
Undertiden dukker der en forsendelse op som denne vist herunder, et brevkort, (et kontoudtog) hvorpå det pågældende påsatte Afa-Nr. 321, 25 øre rød. 25 maj 1950, er perforeret med et perfinbillede der ikke svarer til afsenderen, her A/S Winkels trikotagefabrikker København V, med adresse: Trommesalen 5, perfinbilledet HP (sammenflettet) perfinnummer H 56, tilhørende firmaet Hermann Pahl A/S.

Omtalte kort fra firmaet A/S Winkels Trikotagefabrikker. København V. Kortet frankeret med AFA-Nr. 221. 25 øre rød. 25. maj 1950. Farveændringer og suppleringsværdier perforeret med perfinbilledet HP (sammenflettet) perfinnummer H 56. tilhørende firmaet Hermann Pahl. København. V.
Kortet afstemplet med TMS Tekst Maskinstempel Nr. 157 / 3 1950. København OMK 15.
Afsendt fra København den 26. juni 1950 til Firma ”Chic”, v/M. Christensen. Esbjerg.
Takst: Lokalporto for ”Breve” var i perioden: 1.6.1950 – 1.7.1952, i 1. Vægtklasse 0-50 gr: 25 øre.
Kilder:
TMS Danske Tekst Maskinstempler 1924-1997 v/ Jan Bendix • Forlaget Skilling • Skibby.
Jan Bendix: Dansk Posthistorisk Håndbog / Posthistorie og Takster.
AFA Danmark Frimærkekatalog 2025.
Det afføder naturligvis
Det afføder naturligvis det store spørgsmål: 1) Hvordan hænger det sammen? – 2) Hvilken forbindelse har firmaet A/S Winkels Trikotagefabrikker med perfinbilledet HP (sammenflettet) perfinnummer H 56, tilhørende firmaet Hermann Pahl A/S påsat en af dets forsendelser, at gøre? – Ja, hvordan?
Den mest nærliggende tanke
Den mest nærliggende tanke vil jo nok være at dykke ned i firmahistorien bag firmaet Hermann Pahl A/S firma for der at se om der ville dukke noget op der! Som sagt, så gjort!
Et tilbage blik
Vi skal tilbage til året 1920, hvor man i ”Registreringstidende for Aktieselskaber, Forsikringsselskaber og Foreninger” det år kan læse at der heri er registret et nyt firma ved navn ”Valby Textil- og Trikotagefabrikker Aktieselskab” med ”Register Nummer 4800”, hvis Formål er at drive Handels og Fabrikationsvirksomhed. Selskabet har Hovedkontor i København, dets Vedtægter er af 10. August og 22. oktober 1920; den tegnede
Selskabets Stiftere er: Else Trock-Jansen, Dosseringen 95B, Overretssagfører Henrik Niels Johannes Stæhr, Vodroffslund 3, begge af København, Afdelingschef Jens Peter Sørensen, Fredens vej 26, Charlottenlund, der tillige udgør Bestyrelsen. Direktør: Nævnte J.P. Sørensen.
Så når vi frem til
Så når vi frem til at der i ovennævnte selskab (under) den 24. marts og 6. Maj 1927, ændres i Selskabets Vedtægter, hvorefter bl.a. Selskabets Navn er ændret til navn: „A/S vinkels Trikotagefabrikker” Hvilket medfører en markant ændring i bestyrelsens sammensætning: M. Fischer, H. N. J. Stæhr udtræder af bestyrelsen og ny bestyrelse indtræder hvorefter bestyrelse sammensætningen ser således ud:
Bestyrelsen: Fabrikant Gregers Vinkel (kaldet Winkel), Bülowsvej 20, Grosserer Jens Kristian Adolf Jensen, Steen Blichers vej 6, Professor William Rung, Kanslergade 6, alle af København, er indtrådt i Bestyrelsen. Nævnte G. Vinkel (kaldet Winkel) er tiltrådt’ som Direktør. Selskabet er overført til nyt Reg.- Nr. 8481.
Under 17. Maj er optaget som: Register-Nummer 8481
Under 17. Maj er optaget som: Register-Nummer 8481: „A/S Vinkels Trikotagefabrikker”, hvis Formål er at drive Handels-og Fabriksvirksomhed. Selskabet, der tidligere har været registreret under Navnet: „Valby Textil – og Trikotagefabrikker, A/S” (Reg.-Nr.4800), har Hovedkontor i København; dets Vedtægter er af 10. August 1920 med Ændringer senest af 6.Maj 1927.
Bestyrelse: Fabrikant Gregers Vinkel (kaldet Winkel), Bülowsvej 20, Grosserer Jens Kristian Adolf Jensen, Steen Blichers vej 6, Professor William Rung, Kanslergade 6, alle af København. Direktion: Nævnte G. Vinkel (kaldet Winkel). Selskabet tegnes af Direktøren alene eller—derunder ved Afhændelse og Pantsætning af fast Ejendom af 2 Medlemmer af Bestyrelsen i Forening.
OBS!
Register-nummer 11.342: „A/5 Vinkels Trikotagefabrikker” af København.
Register-nummer 11.342: „A/5 Vinkels Trikotagefabrikker” af København. Under 15. december 1952 er det besluttet, jfr. aktieselskabslovens § 70, at overdrage selskabets samtlige aktiver og passiver til „A/S Hermann Pahl” (Reg.-nr. 7011).
Firmaet Hermann Pahl: Historien!
Hermann Pahl A/S, grossererfirma. Grundlagt den 8. april 1874 af Hermann Peter Martin Pahl (f. 1849, d. 1914), der i 1912 optog Hugo Carl Pahl (f. 1882, d. 1924), i firmaet som kompagnon. I 1924 omdannedes virksomheden til et aktieselskab. Direktør siden 1924: Carl Lindewald (f. 2. juni 1883).
Bestyrelsen består af: Landsretssagfører O. C. Gulmann (f. 1906), formand, Direktør C. Lindewald, proprietær H. H. Pahl og overretssagfører A. Hohwy (f. 1882).
Adresse: Trommesalen 5, Kbhvn. V.
Kilde: Danmarks Ældste Forretninger: Årgang 1950. Side 464.

Omkring rammeforklaringens benævnelser: Se under siderne: 12 – 18. Tryk ind på ”Rammeforklaring” som er at finde under oversigten ”Perfiner” i den sorte søjle til venstre her på hjemmesidens forside. ”Nummer 4 fra oven og ned”

Afanumre fundet til dato perforeret med dette pågældende perfinbilledet HP (sammenflettet) perfinnummer H 56.
Der skal her gøres samlerne opmærksom på at der forefindes registreringer af andre Afanumre perforeret med dette perfinbillede heri andre steder end de her viste, hvilket afspejler sig i prisen, derfor prisen på 1,- kr. Jo flere Afanumre fundet med det pågældende perfinbillede jo lavere pris.
Forsendelser før Aktieselskabstiden: Helsag og brev!

HELSAG, (Brevkort) her i kopi af den originale udgave (en gang i fjern fortid hørende til i Perfinpioneren Peter Engelbrecht samling). Dengang, – det var i året 1986 eller året 1987, tilsendt forfatteren af denne)
(Hvor denne Helsag, den original udgave – i hvis samling denne befinder sig i dag, er ukendt).
Når det så er sagt, – og nuværende indehaver af den original udgave af helsagen, – ser og læser dette, og måske? – gerne vil vise denne som den tager sig ud i den original udgave her i artiklen, – træd venligst frem!
Helsag EB 20 (enkelt brevkort) Tekst i 5 linier. 1. Aflevering 2.12. 1905. Våbenskjoldtype: A., med Afa-Nr. 53, 10 øre rød 1905-06, Christian IX, perforeret med perfinbilledet HP (sammenflettet) perfinnummer H 56, tilhørende firmaet Hermann Pahl. København. V.
Afstemplet med brotypestempel: BRO 1a-12. Brugsperiode: 01.06. 1906 – 25.08. 1909.
Afsendt fra København den 15.2.07 til Herrn. Poul Kohnke Chemnitz, Sachsen
Takst: Bemærk her, at brevkortet (Helsagen) er sat i takst til forsendelse som landsporto i 1. vægtklasse for breve 0 – 250 gr i perioden: 1.10.1902 – 1.7.1919 til 10 øre, – og ikke som det burde have været til forsendelse til udlandet, her til en takst som var gældende for forsendelser ifølge ”Verdenspostunionen” for ”Øvrige udland. Breve og Postkort (tidligere ”brevkort” som var 20 øre i 1. vægtklasse 0 – 15gr i perioden: 1.7.1875 – 1.7.1917. Altså en klar underfrankering på 10 øre.
Kilder:
DANMARKS HELSAGER v/ Jan Bendix • Forlaget Skilling • Skibby
Københavns poststempler v/ Jan Bendix • Forlaget Skilling • Skibby
Danske Breve 1851 – 1979 Bind I v/ Jørgen Gotfredsen og Jesper Haff
AFA Danmark Frimærkekatalog 2025

Bagsiden af Helsagen: Som skrevet står: Bitte um sofortige Zusendung der lieferbaren Waren.
Hochachtung.
für Hermann Pahl
HP
Anmodning om straks at fremsende de varer, der er tilgængelige.
Højagtelse
For Hermann Pahl
HP
Firmaet Hermann Pahl omdannes til Aktieselskab!
Under 23. Juli 1924 er optaget som: Register-Nummer 7011: „Hermann Pahl, A/S“,
Under 23. Juli 1924 er optaget som: Register-Nummer 7011: „Hermann Pahl, A/S“, hvis Formål er at drive Handel, særlig at fortsætte den under Firmanavnet „Hermann Pahl“ i København drevne Forretning. Selskabet har Hovedkontor i København; dets Vedtægter er af 2. Juli 1924.
Selskabets Stiftere er: Højesteretssagfører Karl Oskar Fitch, Sorte dams dosseringen 23, Direktør Carl Emil Lind Ewald, Thorvaldsensvej 20, Disponent Johan Harald Andersson, Snorres gade 3, alle af København. Bestyrelse: Nævnte K. O. Fich (Formand), samt Bankbestyrer Christian Møller Nielsen, Livjægergade 27, Grosserer Hans Pahl, Trondhjemsgade 15, begge af København. Direktion: Nævnte C. E. Lindewald.
Forsendelser efter dannelse af Aktieselskab: Adressekort og brev!

Adressekort på pakke, vægt 6,100 kg. påsat 4 stk. Afa-Nr. 131a, 1 kr. brun / blå type II, og 1 stk. Afa-Nr.170, 20 øre grå, perforeret med perfinbilledet HP (sammenflettet), perfinnummer H 56, indleveret til Holbergsgade 23 ( i Postgirobygningen).
Afstemplet her med brotypestempel: BRO – Vb. København 1. /3. Brugsperiode: 02.08.1924 – 25.08.1928.
Afsendt fra firmaet Hermann Pahl. Trommesalen 5, København V, den 13.4.1928 med direkte forbindelse. Destination: Firma Höglunds Beklänadssaffär, Jacobsstad. Helsinki / Helsingfors. Finland, hvortil pakken ankommer den 17.IV.28 som det fremgår af ankomststemplet.
Takst: Finland direkte: 5 – 10 kg.: 420 øre. Brugsperiode: 1.7.1927 – 1.1.1929
Kilder:
Dansk pakkepost til udlandet – en håndbog v/ Ib Krarup Rasmussen
AFA. Danmarks Frimærkekatalog 2025.

Bagsiden af Adressekortet med afsenderstempel Hermann Pahl og underskrift, og hvoraf det fremgår med stempel og underskrift, at pakken er afhentet af modtageren Firmaet Höglunds Beklänadssaffär den 20/4-1928

En ganske nydelig udseendemæssig brevforsendelse fra firmaet Hermann Pahl A/S, beliggende Købmagergade 62 – 64 København K. påsat med Afa-Nr. 203a, type II, 15 øre rød, Karavel stålstik af 5 august 1937, perforeret med perfinbillede HP (sammenflettet) perfinnummer H 56, indehaveren af firmaet Hermann Pahl A/S initialer.
Afstemplet med neutralt enkelt maskinstempel: Type B – 1a med 7 Bølgelinier 17 mm høje. Bølgehøjde 3 mm. Bølgelængde 55 mm. En IPS-maskine. Model Flier. Leveret den 18.09.1930.
Afsendt den 20 maj 1940 til firmaet I. C. Sørensens Eftf., Vejle.
Takst: Landsporto for ”Breve” var i perioden: 1.1.1927 – 1.7.1940, i 1. Vægtklasse 0-50 gr: 15 øre.
Kilder:
Katalog over Neutrale Enkelt Maskinstempler. Udgave april 1977. v/Kurt Stokholm.
Jan Bendix: Dansk Posthistorisk Håndbog / Posthistorie og Takster.
AFA Danmark Frimærkekatalog 2025.
Hvor om alting er er!
Hvor om alting er er, så har alting en ende, således også for firmaet Hermann Pahl A/S. Følger man op på KRAKs Vejviser op gennem årene så har firmaet altid haft til huse på adressen Trommesalen 5, København V, men i året 1969 – 1970 sker der en ændring idet firmaet flytter til ny adresse: Egegårdsvej 72. 2610. Rødovre. Hvorfor må stå hen i det uvisse, – det kan man kun gisne om! Måske tidens ugunst (konkurrencen er for stor) Måske er tiden løbet fra den vare de fremstiller og sælger! Måske det værst tænkelige, – et dødsfald, hvem ved?
Året 1975,
Året er nu 1975, og igen er firmaet flyttet til ny adresse: P. G. Rams Allé 6, Frederiksberg hvor man i KRAKS Vejviser det år kan læse at firmaet nu sælger Kjolestoffer en gros.
Året 1975 er også skæbneåret for firmaet idet man det år i ”Registreringstidende for Aktieselskaber, Forsikringsselskaber og Foreninger” må konstatere, at det er uigenkaldeligt slut for firmaet A/S Hermann Pahl.
OBS!
Likvidation / Register-nummer 7011; »Hermann Pahl A/S i likvidation« af Frederiksberg kommune.
På generalforsamling den 14. januar 1975 er det blevet vedtaget, at likvidere selskabet i henhold til aktieselskabslovens regler om likvidation; af solvente selskaber. Bestyrelsen, direktionen og prokuristen er fratrådt. Til likvidator er valgt; Direktør Martin Finderup, Roskildevej 94, København. Selskabet tegnes af likvidator alene.
Efterfølgende for samme år 1975 september måned står heri også denne meddelelse:
Citat: Register-nummer 7011: »Hermann Pahl A/S i likvidation« af Frederiksberg kommune. Efter proklama i Statstidende for 8. februar 1975 er likvidationen sluttet, hvorefter selskabet er hævet. Citat slut.
Dette yderligere markeret med en stjerne:
*Pahl, Hermann (Reg.- nr.7011) 1975. *Betegner de i 1975 slettede selskabsnavne.
Med agtelse!
Et hundrede og et års æra i dansk erhvervsliv: 8. april 1874 – 8. februar 1975 er slut. Imponerende!