Firmaet S. Børgesen & Co. AKTS.

Straahatte & Filthattefabrik, grundlagt i 1854 af Skjold Børgesen født 1830, død 1905. I 1873 indtrådte hans Svoger, Emil T. Berg i firmaet, og denne trak sig tilbage 1 1893, blev førstnævntes søn, Vald. Børgesen født 1868 optaget som Associé. I 1905 omdannedes forretningen til et Aktieselskab med sidstnævnte som adm. Direktør. Adresse: Pilestræde 19 – 25 og Silkegade 13. Kbhvn. K.
Kilde: Danmarks Ældste Forretninger 1915.

Året er nu 1929, og hvad det så end skyldes, så kan man læse i Registreringstidende For Aktieselskaber det år 1929 for: Register-Nummer1104: „Aktieselskabets. Børgesen & Co. I Likvidation”, af Frederiksberg.

  • Under 2. marts 1929: Selskabet trådt i Likvidation. Bestyrelsen (Bestyrelsesrådet og Direktionen) er fratrådt. Til Likvidatorer er valgt: Fabrikant Grosserer Valdemar Julius Anton Børgesen, Howitzvej 44, København, Grosserer Hjalmar Andersen, Margrethevej 20, Hellerup.
  • Selskabet tegnes af Likvidatorerne hver for sig; Ved Afhændelse og Pantsætning af fast Ejendom af begge Likvidatorer i Forening.

Likvidationen afsluttet

  • Register-Nummer 1104: „Aktiesel­skabets. Børgesen &C o. i Likvidation“ af Frederiksberg.
  • Efter Pro­klama i Statstidende for 9. marts, 9. april og 10. Maj 1929 er Likvidationen sluttet, hvorefter Selskabet er hævet.

Kilde: Registreringstidende for Aktieselskaber 1929.

God fornøjelse.
Jan Krolak / Og fortsat god sommer til alle de der samler på perfins!

 

Og vi fortsætter historien om firmaet S. Børgesen & Co.

Som det indledningsvis står beskrevet,  så var firmaet S. Børgesen & Co, en Straahatte & Filthattefabrik, – altså en fabrik der fremstillede Straahatte og Filthatte, og som man kan læse sig frem til på nettet fremstillet af enten kanin eller af bæver:

  1. De mest almindelige typer: ”Uldfilt” til klassiske, matte og robuste hatte.
  2. ”Hårfilt” (ofte af kanin eller bæver) til en blødere, glattere og lettere hat med et mere luksuriøst udtryk.

Men, hvordan tog de sig egentlig ud disse straahatte / filthatte dengang i gamle dage, – i en for længst svunden tidsalder, hvor man bar sådanne hovedbeklædninger? Ja, det er jo nok de færreste mennesker der ved det i dag, – inklusive undertegnede selv! Så langt, men ikke så godt!

Men, men, – en gang imellem tilsmiler lykken én, idet en læser Randi Restoff Jacobsen der har besøgt hjemmesiden har været så venlig og imødekommende at tilsende undertegnede to Plakater fra firmaet S. Børgesen & Co., der viser, hvordan disse hovedbeklædninger Straahatte og Filthatte fra dengang i gamle dage, – i en for længst svunden tidsalder i virkeligheden tog sig ud:

  • En Plakat: SAISON 1915
  • og en Plakat: SAISON 1915-1916 hvorpå man kan beskue firmaet S. Børgesen & Co, samtlige Straahatte og Filthatte.
  • Nederst på sidstnævnte Plakat, en lille lilla mærkat med påskriften:
  • Paa Grund af Krigen kan det franske kollerede Modelkort ikke skaffes. Vor udstilling af nye modeller aabnes 1. Marts 1915. S. Børgesen & Co.

Endvidere har Randi Restorff Jacobsen oplyst, at hendes far til hende har oplyst, at hendes bedstefars onkel som havde en butik i Tórshavn på Færøerne i mange år fra denne højst sandsynligvis solgte disse hatte til både kvinder og mænd fra omtalte firmas sortiment hvorfra disse Plakater hidrører.

Tak! Og med disse ord, – en stor tak til dig Randi Restoff Jacobsen for din venlighed og imødekommenhed.

 

Plakaterne + Mærkat

To flotte Plakater + mærkat må man sige, og som man kan se med udmærkelser og Medaljer.

De to plakater med hver sin fordeling af hatte.

Mærkat med oplysende tekst

 

Afa-numre fundet på dette perfinbillede til nu.

Igen en perfin-perle, – denne gang et anbefalet brev, en af dem, man ikke ser så tit, fra firmaet S. Børgesen & Co. Kjøbenhavn K, dengang beliggende som det fremgår af adressen på brevet i Pilestræde nr. 19 og nr. 25.
Brevets frankering er som det fremgår af de to påsatte Afa-numre: Afa-nr. 36C, 20 øre blå, Våbentype grovtakket Nov.1902, og Afa-nr. 38, 15 øre grå / lilla, Sep.1902, begge perforerede med initialerne S.B. & Co. perfinbilledet S 15.
Efterfølgende påsat Rekommandations-mærke: R Kjøbenhavn K (Brevpostkontoret) med Nr, 534, afstemplet med annulleringstempel BRO Type Ia – I0. Brugsperiode: 01.08. 1896 – 22.09. 1904, afsendt den 1.12. 1903 fra Kjøbenhavn med destination ”APOLDA” i Tyskland til Herren Robert Peter MV., med ankomst dertil som det fremgår af ankomststemplet på bagsiden af brevet, – dagen efter den 2.12. 1903.
”Apolda er en by i det centrale Thüringen, Tyskland, hovedstaden i Weimarer Land distriktet. Det ligger i centrum af trekanten Weimar – Jena- Naumburg nær floden Ilm, c. 15 kilometer øst for nord fra Weimar. Apolda station ligger på Halle-Bebra jernbanen, som er en del af hovedlinjen fra Berlin til Frankfurt.” Kilde: Wikipedia.
Takst: Udlandsporto: For breve i 1. vægtklasse 0 – 15 gr 1.7. 1875 – 1.7. 1919: ……… 20 øre
Rek – gebyr: 1.10. 1902 – 1.7. 1920:…………………………………………………………  15 øre
I alt:…………………………………………………………………………………………………35 øre
Kilder:
Københavns Poststempler: v/Jan Bendix. Forlaget Skilling. Skibby
AFA-numre: Danmark Frimærkekatalog 2014.
Danske breve 1851 – 1979. Bind 1, v/Jørgen Gotfredsen og Jesper Haff.

Bagsiden af det anbefalede brev med ankomststemplet