Indledning
Verden er fyldt med en mangfoldighed af perforeringsbilleder af enhver art. De er alle skabt med perforatorer, som er udstyret med nålesæt til vidt forskellige formål. Oftest kender vi dem som virksomheders eller myndigheders initialer og logoer på frimærker og stempelmærker (såkaldte perfiner).
Blandt disse fandtes i sin tid en checkperforatortype af fabrikatet The B. F. Cummings Co., New York. Denne type blev blandt andet brugt i det kommunale forvaltningsregi (Københavns Kommune) til at kassations-perforere beløb i checks som en sikkerhedsforanstaltning mod svindel.
Et aftryk fra denne lineære checkperforator i nulstilling (før ibrugtagning) viser en meget specifik struktur: Først ses 12 små perforeringshuller yderst til venstre, efterfulgt af et dollartegn, talrækken 0-9-8-7-6-5-4-3-2-1 og til sidst endnu en række med 12 små perforeringshuller. Derudover kunne de 12 små perforeringshuller og dollartegnet perforeres separat helt for sig selv, som her vist stående ude til højre.

Det komplette, lineære perforeringsaftryk fra en checkperforator fra The B. F. Cummings Co. i nulstilling. Bemærk de 12 små perforeringshuller i begge ender og de separate 12 små perforeringshuller yderst til højre
Disse separate tegn viser med al ønskelig tydelighed, at checkperforatoren var konstrueret således, at man kunne perforere de 12 små huller, dollartegnet og alle tallene enkeltvis og uafhængigt af hinanden. Dette tekniske faktum er nøglen til at forstå et gammelt mysterium i den perfinfilatelistiske samlerverden.
Teori vs. Virkelighed
I perfin filatelistiske kredse har der i perioder været diskuteret, om en perforering bestående af netop 12 små perforeringshuller skulle anerkendes som en officiel, selvstændig firmaperforering. Argumentet for at optage den i officielle kataloger har været, at perforeringen er fundet placeret centralt i ganske få frimærker, hvilket ifølge nogle perfinsamlere udelukkede, at der kunne være tale om en tilfældig fejl eller et delvist aftryk.
Men rent logisk og teknisk hænger den teori ikke sammen. Hvorfor skulle en myndighed (Københavns Kommune) eller en virksomhed, en bank, investere i en ekstra, dedikeret perforator med kun 12 små nåle i nålesættet til deres frimærker, når de i forvejen havde store, velfungerende perforatorer med henholdsvis 10 og 50 nålesæt stående til netop det formål?
Svaret skal i stedet findes i checkperforatorens mekanik. Den faktuelle kendsgerning er nemlig, at aftrykket fra den førnævnte lineære checkperforator med de 12 små perforeringshuller passer i en millimeterpræcis, perfekt streg overens med de fundne frimærkeperforeringer, når man lægger dem oven på hinanden.

Eksempel på et af de omdiskuterede frimærker, hvor de 12 små perforeringshuller er perforeret igennem).
Kontorelevens tidsfordriv?
Hvordan er de 12 små perforeringshuller i frimærkerne så opstået? Den mest sandsynlige forklaring er ganske simpel: Det er sket ved en tilfældighed. En nysgerrig sjæl – måske en kontorelev eller en anden medarbejder – har i et ledigt øjeblik stået og leget med en checkperforator. Vedkommende har grebet et par frimærker og for sjov brugt maskinens yderste nålesæt med de 12 små huller til at trykke igennem papiret.
12 små perforeringshuller i checks fra udlandet perforeret med en checkperforator:

På en check udstedt i Boston i juli 1898 af Old Colony Trust Company of Boston er der påsat et 2-cents Washington-frimærke. Her ses de 12 små perforeringshuller tydeligt til venstre for datofeltet.

På en check udstedt i New Bedford i februar 1900 af The First National Bank ses nøjagtig samme mønster. Her ses de sammen 12 små perforeringshuller i datofeltet forneden (spejlvendt perforering).

Bagsiden af checken fra New Bedford (1900), hvor det perforerede datofelt med de 12 små perforeringshuller i datofeltet træder tydeligt frem. (Retvendt perforering) Perforering foretaget fra checkens bagside.
En ekstra krølle: En checkperforator med drejeskive og asteriksstjerne / Davidsstjerne
Dette fænomen begrænser sig ikke kun til det lineære aftryk med de 12 små perforeringshuller. Vi finder en fuldstændig parallel historie, hvis vi retter blikket mod en anden type checkperforator og et andet kendt symbol: ”Asteriksstjerne”
Hvor checkperforatoren fra The B. F. Cummings Co. lavede det lange, flade aftryk, fandtes der andre yderst populære modeller på markedet. En af de mest prominente var en ”Automatic Bank Punch” (også kendt som Automatic Check Punch eller Roberts Cheque Protector). Denne checkperforatortype benyttede en drejeskive på toppen til at indstille de enkelte tegn: Tallene 0 – 9, et dollartegn og en stjerne. ”Typografisk og funktionelt var dette stjernesymbol en såkaldt ”asterisk”, som i bankverdenen tjente som et vigtigt sikkerhedstegn”. ”Den blev perforeret tæt før og efter beløbet for at forhindre forfalskninger og efterfølgende rettelser af checken”

Den klassiske ”Automatic Bank Punch” Checkperforator. Drejeskiven på toppen blev brugt til at vælge tallene, Dollartegnet samt sikkerhedstegnet Stjerne (Asterisken).
Checkperforatoren blev opfundet af John Newton Williams (1840-1929) – (som senere blev berømt for sine skrivemaskiner) – og blev patenteret i 1884-85. Den blev en gigantisk salgssucces, der blev markedsført helt frem til 1914. I 1892 var der over 15.000 checkperforatorer i brug til en pris af 25 dollar stykket, og udbredelsen eksploderede. Omkring 1897 reklamerede firmaet med, at hele to tredjedele af alle bankfolk og bankhuse i USA benyttede netop deres checkperforator, og i 1899 var tallet rundet de 22.000 stk.
Checkperforatorens effektivitet var så uomtvistelig, at den amerikanske regering tog den til sig i stor stil. I 1892 tog embedsmænd i det amerikanske finansministerium (U.S. Treasury Department) det ekstraordinære skridt at udstede en officiel erklæring om, at Automatic Bank Punch fungerede bedre end nogen anden checkperforator på markedet. Finans- og krigsministeriet afgav enorme ordrer, og alene i 1891 blev over 400.000 officielle checks fra den amerikanske statskasse perforeret på denne checkperforatortype.
Checken fra The H.B. Smith Company
Kigger man på en check udstedt i Westfield i april 1899 af virksomheden The H.B. Smith Company, ser man stjernesymbolet Davidsstjernen perforeret lige efter dollartegnet og tal 62. På grund af Davidsstjernen specifikke udformning har det resulterende aftryk en fuldstændig slående lighed med en asteriksstjerne. Det er nøjagtig dette stjernemønster, som i enkelte tilfælde er dukket op perforeret i danske frimærker ganske på samme måde som med de 12 små perforeringshuller.

Billede af den amerikanske check (1899), hvor ”Davidsstjernen” efter dollartegnet og tal 62 tydeligt fremstår som en sekstakket stjerne.
Det forholder sig efter min bedste overbevisning på nøjagtig samme måde med Davidsstjernen som med de 12 små huller. Selvom mekanikken med drejeskiven er anderledes end den lineære maskine, peger alt på det samme resultat: Når en perforatortype var så massivt udbredt på tusindvis af kontorer og statslige ministerier, øges sandsynligheden for, at en nysgerrig sjæl har haft adgang til den. Det er ikke et officielt takningsmønster bestilt af en virksomhed til deres korrespondance, men resultatet af det samme tidsfordriv – leg for sjov med en checkperforators mange symboler og muligheder.
Med venlig hilsen
Jan Krolak
Kilde:
Historiske data og fakta om checkperforatoren Automatic Bank Punch er bearbejdet på baggrund af oplysninger fra Early Office Museum (Antique Check Protector Gallery ~ 1869-1899 ~)
