Historiske fakta om firmaet Frederik Fiedler med udgangspunkt i ”KRAK” DANMARKS ÆLDSTE FORRETNINGER ÅRGANG 1915” fulgt op med historiske fakta i ”KRAK” DANMARKS ÆLDSTE FORRETNINGER ÅRGANG 1940” ”KRAK” DANMARKS ÆLDSTE FORRETNINGER ÅRGANG 1950” frem til firmaets likvidation den 16. december 1955.

Kildehenvisning: Ovennævnte årgange af ”KRAK” DANMARKS ÆLDSTE FORRETNINGER

 

FREDERIK FIEDLER

Danmarks Ældste Forretninger: Årgang 1915: Forretning en gros med Artikler for snedkere og sadelmagere. Grundlagt den 14. april 1861, som papir- og Isenkramforretning af Frederik Fiedler (f. 1832, d. 1889). Ved hans død overtaget af Sønnen Julius Fiedler (f. 4. oktober 1870 – d. 26. oktober 1938), der gik over til Forretningens nuværende speciale. (Det var i 1890).

Adresse. Store Kongensgade 31. Kbhvn. K.

FREDERIK FIEDLER A/S

Danmarks Ældste Forretninger: Årgang 1940: Gulvtæpper, Manufaktur- og Sadelmagerartikler en gros.

Firmaet havde oprindelig Forretning med Papir, Kortevarer (Varer som ikke måles eller vejes, men sælges stykvis, dusinvis eksempelvis: varer af metal, træ, glas, porcelæn etc.) og Sadelmagerartikler.

Ved Frederik Fiedlers Død i 1889 blev firmaet overtaget af sønnen, Julius Fiedler (d. 1938), som i årenes løb omdannede og udvidede Forretningen til at omfatte en gros-handel med Møbelstoffer, Gulvtæpper, Gardiner og Sadelmagerartikler.  I 1916 erhvervedes Ejendommen Store Kongensgade Nr. 31. I 1921 blev firmaet omdannet til et Aktieselskab med Julius Fiedler som Direktør.

I 1932 indtrådte Sønnen, Jørgen Christian Fiedler (f. 1. januar 1913) i selskabet og rejste hovedsagelig i Sverige og Norge. Efter faderens død i 1938 tiltrådte han som Selskabets Direktør.

Firmaet har gennem Årene oparbejdet en betydelig Eksportforretning på Sverige, Norge og Finland og har nu en selvstændig Afdeling i Stockholm. Selskabet beskæftiger 8 rejsende og et Personale på ca., 30 mennesker.

Adresse. Store Kongensgade 31. Kbhvn. K.

FREDERIK FIEDLER A/S

Danmarks Ældste Forretninger: Årgang 1950: Gulvtæpper, Manufaktur- og Grovvarer en gros og Fabrikation.

Samme data som i Danmarks Ældste Forretninger: Årgang i 1915.

Adresse. Store Kongensgade 31. Kbhvn. K.

Historik / Likvidation

Det var så firmaet Frederik Fiedler A/S historik. Denne varede endnu tre år frem i tiden til året 1953 hvor man i ”Statstidende” kunne læse:

Citat: Aktiesel­skabet Frederik Fiedler i Likvida­tion” af København. Efter proklama i Statstidende for 26. juni, 27. juli og 27. august 1953 er likvidationen slut­tet, hvorefter selskabet er hævet, hvilket skete den 26.12.1955. Citat slut.

Kilde.: Erhvervsstyrelsens Kundecenter

Omkring rammeforklaringens benævnelser: Se under siderne: 12 – 18. Tryk ind på ”Rammeforklaring” som er at finde under oversigten ”Perfiner” i den sorte søjle til venstre her på hjemmesidens forside. ”Nummer 4 fra oven og ned”

Afanumre fundet til dato perforeret med dette pågældende perfinbilledet F.F. perfinnummer F 19.
Der skal her gøres samlerne opmærksom på at der forefindes registreringer af andre Afanumre perforeret med dette perfinbillede heri andre steder end de her viste, hvilket afspejler sig i prisen, derfor prisen på 1,- kr. Jo flere Afanumre fundet med det pågældende perfinbillede jo lavere pris.

 

En ganske pæn ældre rekommanderet forsendelse årgang 1922, endog ganske pænt stemplet, alt i alt, taget i betragtning, at den er ”et hundrede og tre år gammel”.
Forsendelsen på påsat 2. stk. Afa-nr. 104, 35 øre gul/sort, 1926. juni 1919. 1918-20. Christian X. Farveændringer og Suppleringsværdier.
Begge frimærker perforeret med perfinbilledet F.F. perfinnummer F 19, tilhørende Aktieselskabet Frederik Fiedler. St. Kongensgade 31. Kjøbenhavn K.
Afstemplet med Nr. 2b brotypestempel: København / 1 9. BRO IIIb Brugsperiode: 26.04.1916 – 18.10.1926.
Rekommanderings-etiket: R Kjøbenhavn 9. Nr. 886
Afsendt fra København som anbefalet brev den 23.11.22 med destination til Leipzig Dampf Rosshaarspinnerei. Leipzig Stótterie. (Et  Distrikt i Leipzig)
Ankomst dertil den 1.12.22 som det fremgår af ankomststemplet på bagsiden af forsendelsen.
Hvad der menes med det påskrevne tal 48, vides ikke!
Takst: Porto: For ”Breve” til Øvrige Udland, her Tyskland i perioden: 1.1.1922 – 1.4.192, i 1. Vægtklasse 0-20 gr: 40 øre.
Rekommanderings-gebyr for ”Anbefalede Breve i perioden: 1.3. 1921 – 1.4. 1926: 30 øre.
I alt: 70 øre
Kilder:
Københavns poststempler v/Jan Bendix.
Danske Breve 1851 – 1979 Bind I v/ Jørgen Gotfredsen og Jesper Haff
AFA Danmark Frimærkekatalog 2023

Forsendelsens ankomst til Leipzig den 1.12.22 som det fremgår af ankomststemplet her på bagsiden af forsendelsen.