Om Firmaet Frits Henningsens Eftf. Ernst Permin

I beskrivelsen om Slægten Permin i Danmark fundet på nettet står der om Ernst Permin der bærer det fulde navn Ernst August Permin følgende, at han er født i København 26. maj 1863.
Kom i 1878 i Isenkramlære hos J.E. Bechgaards Eftf. (Arents) i Gothersgade og blev efter læretidens udløb 1883 Kommis hos N. Skovgaard & Søn, Aaboulevard. 1884 hos L.V. Ericsen, Nørrebrogade.
1892 overtog han Frits Henningsens firma og etablerede sig som grosserer under firmanavnet Frits Henningsens Eftf. Ernst Permin, Nørrevoldgade 82; denne forretning drev han til sin død 27. december 1916.
Hvem firmaet Frits Henningsen var, har undertegnede foreløbig ingen ide om hvem det kan være! En ting er sikkert, det er ikke den kendte designer Fris Henningsen, dertil passer hverken årstal eller perioden, så undertegnede leder videre.

Afa numre fundet på perfinbilledet til dato.

I min verden, en smuk forsendelse i flot kvalitet, en rekommanderet forsendelse fra den 21. maj 1910, både med rekommandation etiket og påstemplet (violet liniestempel) påsat de to værdier Afa 55, 10 øre rød og Afa 57, sepiabrun, Frederik VIII udgaven 1907, begge perforeret med perfinbilledet E. P. perfinnummer E 22, afstemplet med brotype: BRO Ia-I. Brugsperiode: 10.11. 1906 – 16.11. 1915.
Afsendt fra Kjøbenhavn den 21. maj 1910, af firmaet Frits Henningsens Eftf. Ernst Permin, Nørrevoldgade 82, Kjøbenhavn K, til de Herrer Gagel & Schemenau, Küps, Bayern med ankomst dertil dagen efter som det fremgår af ankomst stemplet den 22. maj 1910.
Takst: For forsendelse af breve / postkort (tidligere brevkort) ifølge verdenspostunionen:
Øvrige udland: 1.7.1875 – 1.7.1919 i 1. vægtklasse 0 – 15 gr ……………………………………………… 20 øre
Rek – gebyr: 1.10. 1902 – 30.6. 1920:…………………………………………………………………………………….15 øre
I alt ………………………………………………………………………………………………………………………………………35 øre
Kilder:
Københavns Poststempler: v/Jan Bendix. Forlaget Skilling. Skibby
AFA-numre: Danmark Frimærkekatalog 2014.
Danske breve 1851 – 1979. Bind 1, v/Jørgen Gotfredsen og Jesper Haff.
Uddrag fra: Slægten Permin i Danmark

 

Bemærk det flotte laksegl med navnet Frits Henningsens Eftf stående i buen foroven, navnet Ernst Permin i midten og i nederste bue navnet Kjøbenhavn. (Kan måske være vanskeligt at skelne. For stor størrelse af kuverten: Tryk to gange.